Seks mere eller mindre nyttige fakta om kaffe

Hvilket land stammer kaffe fra? Og er kaffe egentlig en frugt? Her er seks fakta om kaffe, som du kan prale af næste gang du har en kaffesnak.

Er kaffe godt for helbredet?

Forskere er generelt enige om, at et moderat indtag af kaffe kan have en positiv effekt på helbredet. Et moderat indtag antages at være omkring 5-600 mg koffein om dagen, hvilket svarer til mellem seks og syv kopper.

Inden for disse grænser er det bevist, at kaffe kan øge koncentrationen samt den fysiske udholdenhed. På den anden side kan kaffe forårsage højt kolesteroltal, hvis det ikke filtreres.

Hvem drikker mest kaffe i verden?

Nordmændene er i toppen af verden med hensyn til det gennemsnitlige kaffeforbrug på årligbasis, kun lige efter Findland. I gennemsnit drikker en nordmand 9,9 kg kaffe om året. En finne drikker 12 kg, en dansker 8,7 kg, mens en svensker drikker 8,2 kg.

Hvor stammer kaffen fra?

Det siges, at den første slurk kaffe blev drukket i Etiopien for omkring 1.500 år siden. En gedebonde ved navn Kaldi bemærkede, at hans geder var så fulde af energi, og opdagede, at det skyldtes indtagelse af nogle røde bær fra buskene i området. Landmanden blev nysgerrig og tog derefter disse bær videre til en munk. Bonden blandede bærene i varmt vand og spiste drikken. Resultatet var en opkvikket bonde fuldt af energi, og dermed var kaffe, som den varme drik, vi kender i dag, en kendsgerning.

Hvilken type kaffebønner er mest almindelige?

Vi skelner normalt mellem to hovedtyper kaffe: Arabica og Robusta. Af disse er Arabica den mest udbredte og står for 75-80 % af al kaffe i verden, mens Robusta indtager en klar andenplads med 20-25 % af kaffemarkedet på verdensplan.

Er kaffe blandt verdens største råvarer?

Kaffe anses for at være verdens næststørste råvare – lige efter olie. Kaffe produceres i omkring 70 forskellige lande, og industrien beskæftiger næsten 100 millioner mennesker.

Er kaffe en frugt?

Kaffebønner stammer fra frugterne fra kaffeplanten, som er et stedsegrønt træ i tropiske og subtropiske regioner. Træerne kan vokse op til 12 menter høje, og røde stenfrugter vokser på grenene. Inde i hver af disse stenfrugter er der normalt og to og to frø som vi kalder for kaffebønner. Med andre ord kan vi sige, at kaffe er en frugt, selvom det egentlig er et frø i en frugt.