BLØDE, LUFTIGE BOLLER MED CHOKOLADESMAG, FYLDT MED HJEMMELAVET HASSELNØDDECREME OG FLUFFY OBOY-CREME. EN SEMLOR TIL ALLE CHOKOLADE-ELSKERE!
INGREDIENSER:
10 semlor
Chokoladeboller
Trin 1:
30 g hvedemel (0,5 dl)
150 g mælk (1,5 dl)
Trin 2:
360 g hvedemel (gerne special) (ca. 12 dl)
70 g flormelis (3/4 dl)
20 g kakao (0,5 dl)
15 g frisk gær
100 g kold mælk (1 dl)
0,5 æg
60 g koldt smør i tern
0,5 tsk salt
Til pensling
0,5 æg
Hasselnøddecreme
200 g ristede og skrællede hasselnødder
100 g mælkechokolade
1 knivspids flagesalt
Oboy-creme
5 dl piskefløde
4 spsk Oboy
SÅDAN GØR DU:
Chokoladeboller:
Hæld 1,5 dl mælk og 30 g mel i en gryde og varm op under omrøring til det tykner. Afkøl til mindst stuetemperatur, gerne koldere end det.
Når det er koldt bland det sammen med alle de andre ingredienser (undtagen smør og salt) i skålen til din ProBaker. Kør dejen i 5 minutter, inden du tilsætter smør og salt. Kør dejen i yderligere 5-7 minutter. Lav gerne glutentest ved at tage et stykke af dejen og trække den ud mellem fingrene. Den skal være meget elastisk og kunne være meget tynd. Føles den “kort” i konsistensen og kommer af, skal du køre dejen mere.
Lad dejen hvile i skålen i 10-30 minutter. Gerne i køleskabet.
Tag kugler ud af dejen, 66 g hver, ca. 10 stk, rul dem rundt og læg dem på en bageplade. Læg plasfolie eller nogle fugtige viskestykker over bollerne og lad dem hæve i cirka 1,5-2 timer (afhængigt af hvor varmt det er i rummet)
Sæt ovnen på 200 grader varmluft (220 grader almindelig ovn).
Bages i 8 minutter til de har fået en fin farve. Tag dem ud og pensl dem direkte med sammenpisket æg og lad dem køle af. Hvis du hellere vil have matte end skinnende boller, kan du bare ignorere at pensle dem.
Hasselnøddecreme:
Bland hasselnødderne i en blender, indtil de bliver til smør.
Smelt chokoladen og bland den med nødderne sammen med salt. Hæld den på sprøjtepose og lad stå ved stuetemperatur i et par timer, indtil den er cremet.
Oplever du at det størkner, skal du bare massere sprøjteposen lidt med hænderne, så bliver den blød igen.
Oboy-creme:
Hæld fløde og oboy i en skål og pisk til du har en luftig, men let pisket fløde, der lige danner toppe. Pisk ikke for meget.
Saml din semlor:
Skær med en lille skarp kniv et firkantet låg, der også danner en lille fordypning i semloren. Fyld fordypningen med hasselnøddecreme og drys ordenligt med creme. Sæt låget på igen og pudre med oboy.